​

​

​

​

​

​

​

Ægtepagt

​

Når I bliver gift, får I formuefælleskab, med mindre I aftaler andet i en ægtepagt.

​

Formuefællesskab betyder kort og godt, at alt hvad I kommer med og alt hvad I erhverver under ægteskabet indgår i jeres fælles formue. Det gælder også arv og gaver, (hvis afdøde / gavegiver ikke har bestemt andet).

​

Den fælles formue skal deles, når ægteskabet ophører ved enten skilsmisse eller dødfald.

​

Hvis I ikke ønsker at dele alt med hinanden, hvis I en dag skal skilles eller når den ene falder bort, så skal I oprette en ægtepagt om særeje.

​

I kan f.eks. aftale:​

​

  • at alt, hvad I hver for sig ejer både nu og i fremtiden skal være særeje,
  • at bestemte ejendele skal være særeje,
  • at kun den ene ægtefælles ejendele skal være særeje,
  • at alt, hvad I hver for sig indbringer i ægteskabet, skal være særeje, imens erhvervelser efter bryllupsdagen skal være fælleseje.
  • at en bestemt brøkdel af enten hele formuen eller af et bestemt aktiv skal være særeje.
  • at et bestemt beløb af hele formuen eller af værdien i et bestemt aktiv, skal være særeje.

​

​

  • ​​at hele en ægtefælles formue skal være særeje med undtagelse af et bestemt beløb eller med undtagelse af et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver.
  • at I har særeje i en årrække, hvorefter særejet automatisk bliver fælleseje - enten på en gang eller over en årrække.
  • at jeres pensioner enten skal være særeje eller deles ved skilsmisse

​

​Der findes to særejeformer, nemlig skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.

​

Det er muligt at aftale en mellemform mellem de to særejeformer, nemlig kombinationssæreje.

​

​Nogle par syntes, at det er mistillidsfuldt at bringe spørgsmålet om særeje på bane inden bryllupsdagen og andre par forestiller sig, at de sagtens kan dele formuen i fred og fordragelighed, hvis de en dag skal skilles.

​

Uanset hvilken holdning man måtte have, da tilråder vi, at alle kommende ægtefolk overvejer spørgsmålet, da der kan være mange gode og helt legitime grunde til at oprette særeje.

​

En ægtepagt skal oprettes skriftligt og tinglyses i personbogen.

Bliv kontaktet af Jette Torp Henriksen

​

I besked feltet skal du så præcist som muligt beskrive dit spørgsmål.

​

du kan forvente svar på din henvendelse indenfor to arbejdsdage​

​

​Jette Torp Henriksen​

jth@advokjellerup.dk

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt